top of page
060119_Lene_Allma_5924_KvindeBillede.jpg

Kære kvinde...

Vidste du godt at:

  • De fleste kvinder mister lige så stille lysten i det lange parforhold.

  • Rigtig mange kvinder får ikke orgasme eller har svært ved at få orgasme. Endnu flere får det sjældent sammen med partneren.

  • Rigtig mange kvinder er dybt blufærdige omkring deres lyst og har svært ved at turde slippe lysten løs sammen med partneren. Selvom de inderst inde længes efter den frihed. De føler sig tit sippede, usexede og forkerte, fordi de ikke er så aktive i sengen.

  • Rigtig mange kvinder har det svært med deres krop og oplever at det er en stor hindring for at slappe af og nyde sex.

  • Rigtig mange kvinder er vildt usikre på sig selv seksuelt. Om de nu er sexede nok, spændende nok, lækre nok, gør det godt nok.

  • Rigtig mange kvinder er meget i hovedet under sex og har svært ved at komme ned i kroppen, kærligheden og nydelsen.

  • Rigtig mange kvinder føler at sex er noget de har pligt til og går rundt med vildt meget dårlig samvittighed over ikke at "levere".

  • Rigtig mange kvinder har ikke opdaget ret meget om hvad der tænder dem og hvordan sex bliver rigtig dejligt for dem. De vælger i stedet at fokusere på at give nydelse til partneren - men sex bliver bare aldrig sådan rigtig, rigtig skønt.

Kender du noget af det ovenstående?

Velkommen i klubben - du er fuldstændig normal! ❤️

 

Det er simpelthen IKKE fordi der er noget galt med dig.

Det er bare hammmer, hammer svært som kvinde at finde frihed i seksualiteten.

Der er alt for meget, vi spejler os i og tror, vi skal leve op til.

Alt muligt som påvirker os, så vi bliver kede af det, usikre, passive, hårde mod os selv, mister lysten.

Vi mangler spejle og fortællinger om en blidere, blødere, mere sanselig, mere kærlig, mere barmhjertig, mere lystfyldt måde at være i seksualiteten på.

Ikke ret mange kvinder har et naturligt, ukompliceret og glædesfuldt forhold til deres seksualitet og krop.

Det synes jeg er fortvivlende.

Og jeg elsker aller-allermest processen med at være det blide spejl og den smukke fortælling, der viser vejen til en meget mere glad, fri, selv-kærlig og lystfyldt kvindelig seksualitet.

"Lene er en dygtig sexolog og et varmt menneske, der allerede fra begyndelsen formår at skabe et trygt miljø, hvor jeg stille og roligt bliver guidet til at fortælle om det, der er svært.

For de fleste er det et stort skridt at kontakte en sexolog, og problemerne er ofte noget, man har gået længe med alene.

Således også hos mig.

Lene er rigtig god til at finde ind til kernen af problemet, hvilket gjorde, at jeg allerede efter første samtale kunne gå derfra med nogle konkrete forslag til afprøvning derhjemme.

Lene besidder derudover vigtige menneskelige kvaliteter som at være lyttende og tillidsskabende.

Spring ud i det. Du vil ikke fortryde det. Det er starten på en rejse og en måde til at tage ansvar for sin egen seksualitet."

 

Kvinde 38 år

Vil du også have

min hjælp?

Du er meget velkommen hos mig, hvis du vil have min hjælp til at skabe et meget skønnere sex- og kærlighedsliv.

Jeg har samtaler i Århus og i Odder,

samt over skype og over telefonen.

Min erfaring er, at der ofte ikke skal så mange samtaler til for at skabe store forandringer og meget mere frihed, glæde og nydelse.

Det er samtidig en spændende, selv-kærlig og dybt værdifuld proces, som smitter af på mange andre livsområder.

Det er SVÆRT at finde vejen selv!

Altså...

Jeg ved godt, at jeg kommer til at lyde fuldstændig reklame-for-mig-selv-agtig lige nu!

Men jeg oplever helt fra bunden af mit hjerte, at det er meget, meget svært som kvinde selv at finde vejen til en glad seksualitet

Vi har altid fået at vide, at kroppen selv kan finde vejen.

At lyst er ligesom sult, der indfinder sig på regelmæssig basis. Uafhængigt af hvordan vi ellers har det med os selv og med ham (eller hende), vi gerne ville tænde på.

Det er simpelthen ikke sandt.

Når vi forventer, at lyst er en kropslig funktion, som kommer af sig selv, så sker der sjældent andet, end at vi mister lysten.

Mens vi venter.

Og venter.

Og samtidig føler vi os dybt forkerte over, at kroppen ikke "fungerer" som vi tror, den skal.

Når det bliver hverdag igen...

Det er sandt at lysten opstår af sig selv i kroppen, når vi er forelskede - forelskelseshormonerne hjælper os.

Så er der oftest masser af "selv-antænding"!

Sådan har naturen indrettet det, for at vi kan få sat nogle dejlige unger i verden.

Når vi ikke længere er forelskede, så er lyst for de fleste kvinder noget, der skal skabes.

Noget som opstår, når vi fx. føler os glade, åbne, elskede, tæt på hinanden. Når vi flirter, nyder, har god tid , mærker at vi er kærester.

 

At skabe gode vilkår for lysten, ved vi generelt alt, alt, alt for lidt om, hvordan vi gør.

Hvis du er som de fleste andre kvinder...

Så har du BRUG FOR ny viden

og ny indsigt i kvindelig seksualitet,

hvis du skal blive

glad, fri og tilpas med dig selv i en seng.

Få ny viden og indsigt

- helt uforpligtende

Hvis du ikke føler dig klar

til at gå ind i et samtaleforløb med mig...

men bare vil have uforpligtende

hjælp og inspiration,

så er du meget velkommen på mit nyhedsbrev.

Her deler jeg ud

af min viden og mine tanker

om kvinder og lyst.

Du kan altid framelde dig med et enkelt klik igen

hvis det ikke lige er dig.

Hindbærland

Hindbærland

Vi plukker hindbær i hindbærland Hindbærdreng

Hindbærpige

En ikke helt hindbærfri fantasi

 

Minderne dufter og flyder

Mod alt det som hindbær betyder

 

Hindbærland

Hindbærland

Vi plukker hindbær i hindbærland Hindbærdrøm

Hindbærlyst

En dråbe dug på et hindbærbryst

Hænderne leger og flirter

Oppe under bladenes skørter

Hindbærland

Hindbærland

Alt smelter sammen og blir eet med hinanden

Hindbærland

Hindbærland

Vi plukker hindbær i hindbærland Hindbærdreng

Hindbærpige

En ikke helt hindbærfri fantasi

 

Solskin og køligt i skyggen

Skifter stilling af hensyn til ryggen

Hindbærland

Hindbærland

Alt smelter sammen og blir eet med hinanden

Gnags

bottom of page