
Trin 14: Kvinderum 4
Velkommen til vores 4. kvinderum
Undervisningsdelen varer knap en time
Og spørgsmålsdelen varer en halv time
Jeg starter med at guide en lille øvelse - de første 9 minutter.
Det er en øvelse, som giver dig en lidt "sjov" vej til at nyde berøring, nærhed, sanselighed😊
OBS: I øvelsen skal du bruge et glas vand - så tag gerne vand med foran skærmen 😃
Her i vores fjerde Kvinderum kommer vi bla omkring:
- Kender du forskellen på fysisk tænding og følelsesmæssig tænding?
Hvilken betydning har det oftest, når kun den ene af dem er til stede?
Og når begge er til stede?
- Konkrete råd og ideer til hvordan I kan skabe et skønt sexliv med hinanden
Et sexliv, hvor fokus er på nydelsen fremfor på "afslutningen"/orgasmen. Sådan som jeg fortalte om i Lystnøgle 9: "Opskriften på skøn sex"
Hvordan skaber vi skønnere, dejligere, mere nydelsesfuld sex, som kroppen og hjertet kan glæde sig til?
Sex som vi rent faktisk har LYST til ✨
- Konkret inspiration til nemmere at få orgasme og til bedre orgasmer.
For selvom det kan være virkelig vigtigt at slippe meget af orgasme-fokusset i det seksuelle - så er orgasmen selvfølgelig stadig en vigtig del af sex.
Både som den kraft, der trækker i os og som gør, at vi kan øge lysten og alt det dejlige mere og mere...
Og som den skønne, søde "dessert"
- Hvad nu hvis man ikke kan lide oralsex, fordi man ikke kan lide smagen af sæd?
- Inputs i fht når man ikke er så glad for sin krop og oplever det som en blokering.
- Hvad nu hvis man har virkelig modstridende følelser, når man læser øvelsen "Et frit nydelses- og opdagelsesrum"
Hvis der både opstår en masse usikkerhed og nervøsitet for hvordan det vil være - og samtidig også noget nysgerrighed?
Dvs både "nej-følelser" og "ja-følelser"
Rigtig god fornøjelse med Kvinderum 4 😊🥰
Kærlig hilsen Lene
