
Trin 7: Har man pligt til sex, når man er i et parforhold?
Velkommen til dagens tema, som hedder: Har man pligt til sex, når man er i et parforhold?
Det er nemlig et spørgsmål, som jeg ved, at mange par farer ret grundigt vild i.
Vi dykker også ind i "Lystdræber nr 2"
I den første lystnøgle fortalte jeg om det, jeg kalder Lystdræber nr 1:
Nemlig at vi ikke forstår den responsive lyst - og derfor tror at den "rigtige" måde at tænde på, er den spontane lyst.
I dette tema fortæller jeg om en anden vildledende myte, som i min erfaring også er en kæmpe-mega-sexlivsdræber.
Og jeg fortæller selvfølgelig også en masse om, hvad der skal til for IKKE at hoppe i den fælde 😊
Til ekstra inspiration 😊✨
Jeg har på tidligere forløb indsamlet svar på spørgsmålene fra øvelsen Lystkompasset i trin 2.
I får deres svar herunder.
Jeg ved nemlig, at det kan føles både dybt styrkende og inspirerende at se, hvad der betyder noget for andre kvinder ❤️
At det kan give en følelse af ikke at være alene om, at det er svært at finde vej i lysten og at mærke egne behov.
At det kan give en masse fællesskabsfølelse❤️
Spørgsmål 1:
Hvad var det der gjorde dine særlige oplevelser til noget særligt for dig?
Hvad var dine stikord/overskrifter på, hvad der gjorde det særligt dejligt for DIG?
Nærhed/intimitet, initiativ, at forføre og være aktiv i legen
Hygge nærvær glæde
Masser af tid - fokus på min nydelse, fordi han tændte på at jeg blev meget tændt - berøring på hele kroppen og ikke kun i skridtet og bryster - nærvær/kemi
Optakt, respekt, nysgerrighed, omsorg, udforskende, smertefrit, stemning, ingen forventninger/pres
Vi afprøvede grænser / eksperimenterede / undersøgte. Der var intensitet, og jeg havde lyst uden at føle pres. Der var nærhed, kontakt og leg.
Dyb fællesskabsfølelse. Tæt kropslig forbindelse i løbet af dagen uden pres. Hjerteforbindelse til partner. Togetherness (som min daværende partner udtrykte det)
Begær, mandighed, selvværd, bekræftelse,
At jeg kom i kontakt med min lyst. Flirt, forventning, øjenkontakt, berøring, at føle mig atråværdig
At vi griner sammen, at det er noget, kun vi to har sammen.
Lyst, god sex, lethed, åbenhed og samhørighed
Jeg var forbundet med min lyst og jeg fulgte dens flow og det var lysten der drev mig.
Frihed, glæde, samhørighed, kvindelighed, at nå at være sulten efter mere (fravær af overstimulation / prøve for meget).
Tid, Nærvær, Legende, Tryged
Attraktiv, begæret, som at danse med en partner, der fører , leder, tilpasser, udfordre, bliver et fælles instrument på vej mod mere nærvær, større ræthed
Gravede virkelig men fandt ingen oplevelser, jeg husker specifikt:-(
Forelskelse - ferieafslappet - mig i fokus
Når jeg kommer ud af hovedet og ned i kroppen, ér døren til lysten åben. Følelsen af at to bliver til en, men samtidig mere hver især. Og oplevelsen af at "låse op" for hele mig - give mig hen til den sanselige "samtale". Når tiden og forbindelsen med hinanden er (gen-)etableret, er der både en kropslig orgastisk følelse og en mental orgastisk følelse, der gennem klimaks forbinder alle fibrene i min krop med hinanden gennem vibrationer og udvisker tid og sted.
100% kærestetid, forkælelse, udelt opmærksomhed, omsorg, uforstyrret… og hvide lagner ;-)
Jeg følte mig “set”! Det var sommer der kun var os to i verden!!
Nærhed. Samhørighed. Følelsen af at være noget specielt for det andet menneske
At blive set og mærket
flirtende optakt, den varme stemning, nærvær.
Ofte et element af leg og grin , glæde og en følelse af JA til os to ( = at mærke kærligheden ) og god tid ( ferie/weekend) så der ikke er en bagkant man skal fokusere på. Et element af noget nyt ( lokation, udendørs, variation) virker pirrende for lysten
Sex på græsplænen. Følte mig fri, ung, frække sammen.
Mærke kroppen sitre, kærlighed og selvværd
Glæde, frihedsfølelse, privatliv
Det særlige var at oplevelsen opstod af nærhed, at vi så hinanden i øjnene og at vi mærkede/så hinanden uden filter.
Bad/wellness - intim hygge - orgasme - dopamin
Nærhed. Dig&mig. Men også: Åh nej… skal bare have det overstået. Gør det for at vi kan få det godt bagefter.
Spørgsmål 2:
Hvad var gået FORUD for den dejlige oplevelse?
Hvad havde åbnet dig / givet dig lyst til noget seksuelt?
Hvad var dine stikord/overskrifter på, hvad der svar sket INDEN?
Flirt, berøring, søde ved hinanden
Dyb samtale, tid, fælles oplevelse f.eks. Gåtur, aktivitet eller praktiske gøremål, noget vi gør eller oplever sammen.
Hel dags romantik/ opmærksomhed/ galanthed
Det er helt simpelt: at HELE dagen var afsat kun til os som par - til forkælelse, fordybelse og stille opbyggende begær…og RO i hovedet og i kroppen til, for mig, også at finde lang ind i den dybe lyst🌹
God middag, dybere snak
Tale sammen med nærvær. Kærlige langsomme hænder, mærke kroppen slå hovedet fra.
Ro, bare os og ikke noget praktisk Forelskelse / flirt Han tog styringen
Jeg havde været i biografen og se "Fifty Shades of Grey" med en veninde, inden jeg kom hjem til min mand, der havde masse af lyst og var med på at eksperimentere og lege. Han var bare glad for, jeg havde lyst.
Lidt vin, på weekendtur, tid, nærhed
Nærhed, samtale,flirt
Vi havde et “rum”, der var vores. Der var ikke blevet “plaget” om sex inden. Vi havde tid sammen.
En masse fysisk ikke-seksuel nærvær, god tid til hinanden, hygge og grin
Jeg følte mig ønsket og attraktiv. Han viste mig at han kunne lide at være sammen med mig og det gav en naturlig opbygning i lysten
Kontakt, fællesskab og langsomhed i kys og kærtegn.
Afslappet, Samhørighed,
forventningen, tiltrækningen, lovende kys eller berøring, en dejlig middag med god kontakt og pludselig kommer lysten springende
Ferieafslappet- nærvær - sol og varme i kroppen
Samtale om hinandens tanker og følelser om stort og småt i hverdagen og livet. Grin! af hinanden og os selv. Ubekymrethed - vi havde skabt et lille hemmeligt rum bare til os. Fysisk kontakt.
Vi havde (kun) øje for hinanden
Latter, gode snakke og respekt! Og tid…. Det var skønt og afslappende og jeg følte ikke at jeg skulle præstere. Det var så naturligt, og dejligt!
Savn. Sårbarhed
Omsorgsfuld kæreste og tryghed.
Opleve eller udføre noget sammen ( sport/ udflugt / projekt på huset, dyb samtale) = en følelse af fællesskab, godt humør, vi hører sammen, er OS og det er godt, trygt og giver mening. Mærker kærligheden i kontakten, føler mig set og hørt og er vigtig
Sommerferie, dejligt vejr, god stemning, brugte kvalitet tid sammen. Nærvær.
Det kan jeg ikke huske, mere end 10 år siden jeg har haft sex, som har varet mere end 5 min.
Weekend, afslapning, hjemme og god tid. Jeg følte mig elsket og holdt uden forventning om sex.
God optakt med spa eller lækker romantisk middag og 100% opmærksomhed på hinanden
Følt mig fri. Plads til at være mig
Spørgsmål 3:
Hvis du har lyst til at fortælle lidt om, hvad øvelsen har givet dig, så del gerne :-)
Øvelsen har lært mig at der skal mere til - inden jeg åbner mit hjerte og skød. Og at det er ganske fornuftigt
Helt kort og simpelt: afsæt en HEL dag (og aften) KUN til jer som par. Tænd ikke TV men hør gerne passende musikgenre til stemningen ‘lige nu’…kys, kik, rør, kys igen og igen og igen. Behøver ikke koste et dyrt weekendophold på kro ell hotel, vi var ‘bare’ hjemme, og vi NØD det!!
Jeg fandt ud af at jeg aldrig har følt sex lyst, det har mere været noget jeg synes jeg burde
At jeg er en kvinde med resposiv lyst. Har brug for ro, tid, fællesskabsfølelse, nærhed for at kunne give mig hen fuldt og helt.
Jeg styrer for meget og har brug for at please og gøre andre glade før mig selv
En trist tanke om at de mest lystfyldte, vilde erotiske oplevelser, ikke har været med min mand.. Men som dog har vækket mig og lysten er båret med ind i parforholdet.
Jeg blev overvældet af en kropslig følelse af tristhed og forløsning. Ikke at jeg var ked af det. Måske en lettelse.
Efter øvelsen følte jeg en sorg over at den direkte forbindelse til min lyst er så utilgængelig idag. Øvelsen har gjort det tydeligere for mig at jeg har mange ukonstruktive ideer om hvad lyst er. Jeg er glad for at jeg har bevæget mig ind i denne undersøgelse af min lyst og ser frem til at lære den bedre at kende. Jeg savner at have den forbindelse i mit liv.
Flere gange undervejs - specielt efter 3.del - er jeg blevet så ked af det og så trist.... fordi jeg mangler, mangler, mangler.... alt kæresteriet, alt det med at følelser bliver gengældt, alt det med at få ros og blive set.... Åhhh, det gør ONDT at indse, at lige præcis det er symptomet!!!!!!!
Jeg blev meget berørt over at få at vide at dét kvinden kan give manden gennem den responsive lyst ikke er besværligt og langtrukkent, men derimod noget han også næres ved og faktisk har brug for!
Jeg blev ked af at det skulle være så svært at finde gode oplevelser. Fik en følelse af at vores sexliv var bygget på en løgn
En længsel, et savn - nogle ting, der er svære at finde pga manglende bevægelighed, aldersproblemer - og en oplevelse af at broen til forståelse af mine behov er svær at bygge
Trist og ærgerlig over at jeg ikke kan huske noget sex for nogen god oplevelse:-( Det har nok været der, men jeg husker det bare ikke… Mon det er overskygget af alt for meget pligtsex og mine negative tanker om vores sexliv..?
Større indsigt og lyst til at lære mere om min egen lyst
En bekræftelse af at lysten og sensualiteten allerede er inden i mig som en meget fysisk og sanselig tilstand. At nogle af de afgørende ting, der skal til for at åbne min lyst, simpelthen ikke er til stede i mit nuværende forhold.
Øvelsen var en øjenåbner for, hvad der giver plads til og tænder min lyst, det havde jeg glemt / vidste jeg slet ikke. Den gav mig også en vigtig forståelse for, hvorfor alt den pligtsex, som ikke har indeholdt noget som helst af det der åbner min lyst, har været så ødelæggende. Nu har jeg været to lystnøgler igennem - og allerede nu kan jeg sige, det har gjort underværker ;-) Og mig som troede min lyst var stendød, hørte en anden tid til. Igen bliver jeg fascineret over, hvordan små ændringer kan gøre kæmpe stor forskel.
Ro…. Og fornemmelsen af, at der ikke er noget i vejen med, at det tager længere tid, at få fundet lysten helt frem🤞🏻
Efterfølgende dage blev jeg ramt lidt af savn og længsel efter det. En tristhed. Det føles jo langt væk i dagligdagen og dog så essentielt for at leve et helt og godt liv! Bliver lidt rådvild i hvordan det kan blive en realitet. Synes jeg selv inviterer meget til kontakt med smil, berøringer, samtaler, åben interesse og får så lidt respons tilbage. Så lige nu glæder jeg mig til fortsættelsen..
Aha oplevelse over, at jeg oplevede mere lyst, når jeg blev mødt i min responsive lyst. Et lille håb for fremtiden. At jeg fik tænkt over mine værdier i mit sex liv. At bevæge mig ud på en svær og usikker grund, for at finde frem til hvad JEG kan lide og hvad JEG ønsker i mit sex liv.
Spændende at se forskellen på spørgsmål et og to, for lige nu har jeg kun sex for min partners skyld, men tror sagtens det kan ændres med tiden.
Tristhed, kvalme, opgivenhed. Havde meget svært ved at finde gode oplevelser
Min mand er utrolig god til at give, jeg er meget dårlig til det - kan man mon få helt angst for sex, som gør jeg har svært ved at give, og modtage af frygt for forventningerne han kunne få? Øvelsen gjorde mig lidt ked af det, at se i øjnene at jeg dårlig kan huske en oplevelse med god sex, ved bare det har jeg oplevet, men har svært ved at få det frem og mærke hvad der var godt og hvad der gik forud.
Øvelsen har været en simpel øjenåbner, fordi det bliver tydeligt at der findes veje at gå. At vejen faktisk stadig findes inde i mig og at jeg bare ved tanken, kan mærke en spirende lyst. Noget jeg ikke har mærket i meget lang tid. Ret kraftfuldt.
For mig er alle de mange, mange svar dybt berørende læsning - måske genkender du også noget? 🌸
Mange har også - som man kan læse af besvarelserne - mærket en dobbelthed undervejs i øvelsen:
Mange har fået værdifulde indsigter og opdagelser om deres lyst, som de er glade for.
Og mange har også mærket en tristhed og sorg over, at få øje på, hvor svært det faktisk har været gennem livet ❤️
Den dobbelthed er ofte en uundgåelig følgesvend i en forandringsproces - som jeg fortalte om i trin 6, sidste Kvinderum
Og så har jeg lyst til lige at svare en lille smule på et af de sidste spørgsmål i besvarelserne:
"Min mand er utrolig god til at give, jeg er meget dårlig til det - kan man mon få helt angst for sex, som gør jeg har svært ved at give, og modtage af frygt for forventningerne han kunne få?"
Svaret er et rungende JA!
Det er det, jeg kalder "Lystdræber nr 3"!
Det er simpelthen så almindeligt og sidder virkelig dybt i mange kvinder:
Angsten for at vække hans lyst - hvis man gør noget kærligt, flirtende osv.
Jeg tror de fleste kvinder, som har mistet lysten, i en eller anden grad kender til at undgå fysisk nærkontakt, kæresteri, flirt osv.
Fordi man kan være så nervøs for at vække den andens lyst og skulle til at afvise igen 😟
Og samtidig med at man undgår nærhed...
Så kan man sagtens savne den nærhed dybt 😵💫
Og savne selv at være gavmild med sin kærlighed.
Det kan komme til at føles rigtig, rigtig svært at åbne op for den nærhed, som man inderst inde nyder og savner.
Kender du noget af det?
Så vil jeg sige, at det dykker vi rigtig dybt ind i - især på trin 10, 11 og 12.
Og jeg kommer til at give en masse konkret hjælp til det.
Jeg har nemlig med tiden udviklet en del gode "hjælpere" i fht det tema - fordi det er en klemme som rigtig mange af de kvinder, jeg har haft i terapi, har været i ❤️
Kærlig hilsen Lene
