Bliver det pinligt?
"Jeg blev overrasket over, hvor behageligt det var at snakke med Lene om meget intime emner. Det er ikke noget, jeg har det godt med at snakke med andre om normalt, men Lene var en god guide, og jeg følte mig mødt med stor varme og empati."
Bliver det pinligt?
Sådan spurgte en kvinde mig engang i telefonen inden første samtale.
Og nej, svarede jeg hende.
Det bliver simpelthen IKKE særligt pinligt!
Jeg ved selvfølgelig godt, at det kan føles som et stort skridt at gå ind ad min dør for første gang.
At det godt kan give liiiidt svedige håndflader og røde kinder.
Vi lever i en kultur, hvor vi ofte ikke snakker ret meget om sex og om alle de følelser der er forbundet med sex.
Hverken når det fungerer eller når det ikke fungerer.
Det er derfor uvant og blufærdigt for de fleste
Det er fuldstændig forståeligt og fuldstændig ok, hvis du synes det er et usikkert skridt.
Klap dig selv på skulderen, fordi du har modet til alligevel at tage skridtet.
Det er selvkærligt at få hjælp når man sidder fast i noget svært.
Fremfor bare at affinde sig med noget der føles ulykkeligt eller dødt indeni.
Det er meget mindre blufærdigt end du tror
Min erfaring er at der ikke går ret lang tid i den første samtale før snakken flyder let.
Blandt andet fordi det jo på ingen måde er pinligt for mig, men det naturligste tema i verden. Du kan tale helt frit.
Og hvis du fx savner ord, du er tilpas med, så kan du låne nogen af mine!
Jeg hjælper dig og jeg har stor respekt for blufærdigheden.
Den værner vores inderste og inderligste følelser.
Så nej - pinligt bliver det ikke.
Tværtimod føles det altid dybt meningsfuldt og opløftende at få et rum for at snakke om sex, lyst, kærlighed og intimitet
-
dels fordi det kan være en stor, stor lettelse, hvis man har gået alene og tænkt på det længe.
-
Og dels fordi det er så dyb og essentiel en del af os, så det er virkelig rart at få lov at tale frit og få hjælp, respons, nye tanker og nye handlemuligheder.
Ring gerne for en uforpligtende snak
Hvis du synes, det er svært at få taget skridtet, så ring gerne til mig.
Jeg ved, at det kan være en virkelig stor hjælp, at vi har snakket sammen i telefonen først.
Ring eller send en sms på 61 77 77 75, så tager vi en snak om, hvorvidt samtaler er det rigtige for dig.